Arbejd - Arbejd

Så kom jeg sgu i gang med at arbejde!!! Jeg har startet mit eget firma - MEO, latin for "mit firma". Min første kunde er et firma, som laver bygningensundersøgelser. De tager ud og laver prøver, som eftervise eventuelle skimmelsvampe.
Det hele startede en lørdag, hvor vi skulle til salsa-aften. Jeg kom i snak med en af instruktørerne, som præsenterede mig for den lokale dyrelæge, Pia. Hun havde hendes mand med, Kasper, som blev interesseret, da han hørte jeg var uddannet bygningskonstruktør. Han havde nemlig firmaet Iglotjek. Han gav mig hans telefonnummer, og bad mig kontakte ham om mandagen, hvis jeg var interesseret i at arbejde for ham.
Jeg kontaktede ham om mandagen og kom ned til en samtale. Vi blev enige om at han skulle tale med hans partner og kontakte om onsdagen. Det blev dog ikke til onsdag, men allerede dagen efter. Vi blev hurtige enige om at indgå et samarbejde, og siden da har jeg haft arbejde.

Ikke nok med at jeg fik arbejde, fik jeg også et opkald fra kommunen om en samtale. Jeg tog ned og talte med lederen af afdelingen og her fortalte han om hvad de søgte af medarbejdere. Det var projektledere med projekter til mellem 100 - 150 mio. kr.!! Hmm.. det var ikke lige mig. MEN til januar vil der blive slået en stilling op, som stadig er som projektleder, men projekter til mindre beløb. Det vil være projekter til ½-1 mio. kr. Det er lidt mere mig, og jeg overvejer at søge stillingen.

Lige for at toppe kransekagen fik jeg i fredags en mail fra et arkitektfirma, som jeg 2 uger tidligere havde sendt en uopfordret ansøgning, om at de gerne vil have mig til samtale. Mandag kl. 15 skal jeg så til samtale hos dem. Det bliver meget spændende og høre hvad de kan tilbyde mig, for det kunne være et potentiel drømmejob!!

Der sker så meget lige nu på jobfronten, og jeg er meget spændt på jobsamtalen på mandag. Lige nu er jeg lidt i tvivl om hvad jeg vil, men det skal jeg nok finde ud af. Det bedste er, at jeg har job og endelig kan få lidt penge på kontoen og indhold i hverdagen.

Bolig - har, har ikke - har, har ikke....

Vi er midlertidig flyttet ud af vores Nuuk-hjem, da Elvira og Øystien (red. dem som ejer huset) skal hjem og pakke deres ting ned. Vi har fået en meget sparsomt indrettet feriebolig, som på trods af manglende personlighed, manglende tv-signal og vigtigst af alt MANGLENDE OPVASKEMASKINE!!!, fungere meget godt. Alternativet havde været vi skulle bo på hotel. Der er mange ulemper ved hotel, eksempelvis at internettet koster 55 kr. for en halv time. Af fordele kan nævnes en dejlig morgenmadsbuffet, ingen opvask og spise ud hver dag. Men altså 55 kr. for en halv times internet opvejer alle de fordele.

Vi skal bo her i ferielejligheden til d. 20, det vil sige til imorgen. Egentlig burde det ikke give anledning til bekymring, hvis ikke det lige var fordi at Elvira og Øistein bliver i Nuuk til d. 29 november, og vi ikke har fået besked på hvor vi skal være fra d. 20. - 29. november. Hmmm... tænke tænke.

Men ud over vores lidt ustabile boligsituation går det nu meget godt. Jeg har endnu ikke fået job, men jeg nærmer mig. Jeg har været til samtale ved Rambølls direktør, her i Grønland, og den gik rigtig godt. Jeg vidste fra starten, at der ikke var ledige jobs, så det var bare en uforpligtende samtale, hvor jeg fik afleveret en uopfordret ansøgning. Det endte med at vi tale sammen i en time, og min ansøgning kom forrest i bunken. Jeg fortalte at jeg skulle til samtale ved kommunen og til det svarede han, med et blik i øjet, at han håbede jeg fik et job indtil han tilbød mig et, og når det skete, så måtte jeg jo vælge hvor jeg helst ville være.

Næste gang jeg skal til samtale er allerede i næste uge ved kommunen. Det er igen en uforpligtende samtale, men de ved allerede nu at der kommer flere ledige stillinger inden længe, men fordi det er hos kommunen må de ikke ansætte ud fra uopfordrede ansøgninger. Til samtalen vil jeg få at vide hvilke stillinger der bliver ledige, og hvad de forskellige stillinger indeholder af arbejdsopgaver. Lige nu er der virkelige gang i samtalerne, og jeh tror på at der snart kommer et job til mig.

Det våde element

Puha, der er sket meget her på det sidste. Det er dog ikke et job jeg referer til. Tirsdag sidste uge bestemte jeg mig for at finde noget at bruge min fritid på, og nu da jeg ikke har noget job, er der masser af fritid!! Jeg sendte en mail til svømmeklubben, for at høre om de havde brug for en instruktør til deres hold. Dagen efter fik jeg svar på min mail, om at de sagtens kunne bruge mig i deres team. Jeg blev inviteret inviteret til brunch om lørdagen, hvor der var et arrangement for instruktørerne og deres familie. På mødet blev alle introduceret for hinanden og her blev det aftalt hvilke hold hver især skulle være instruktør på. Jeg fik tildelt et babyhold og et hold for 4-6 årige.

Jeg har efterhånden undervist i mange år, og på mange forskellige hold, men dog ikke babyhold. Det viste sig dog hurtigt at ingen af instruktørerne har uddannelse i svømning, og det hele er baseret på frivillig arbejdskraft. Det satte en dæmper på nervøsiteten i forhold til at skulle have et babyhold. Her er der ingen forventninger i forhold til hvad jeg skal lære dem. Det forventes at jeg kommer med godt humør og inspirere forældrene til at lege med deres børn og at børnene kommer til at elske vandet.

Jeg er super glad for at komme i gang med at lave noget, men det er ikke det hele. I dag, tirsdag, var der en mail i min indbakke fra formanden fra svømmeklubben. I den stod der at, hvis jeg havde lyst, kunne jeg også få talentholdet. De træner 3 gange om ugen. Vi bliver to trænere, så jeg skal ikke være der alle 3 gange om ugen, hvilket bliver fint når jeg får et job.

Selvom jeg arbejder gratis, synes jeg bare det er fedt at lave noget og komme ud og møde nye mennesker. Der er dog en lille frynsegode - Jeg skal til Island med svømmeklubben til januar!!! Det bliver så fedt og jeg glæder mig allerede til at jeg skal i gang på fredag.

Weekendshygge

Nu har vi efterhånden været her i 14 dage, og der er både gode- og knap så gode nyheder. Lad mig bare starte med en af de knap så gode. Finhval er ikke verdens bedste spise!! Under en lille tur ind til down town Nuuk ville vi lige ind og se slagterhuset. Her har de nærmest alt i fisk og så har de selvfølgelig også nogle af grønlands specialiteter. Her kan blandt andet nævnes sæl, moskusokse og finhval. Da vi havde fået et overblik over sortiment og priser var vi på vej ud af butikken, da en dame stoppede mig og anbefalede at vi skulle købe noget finhval. Hun beskrev kødet som mørt og superlækker, nemt at tilberede og så havde de kun 2 fangstkoter, så vi skulle skynde os at købe noget. Eftersom hun havde talt finhval op til over et niveau hvor det slet ikke hører hjemme, valgte vi, at det skulle vi da prøve. Vi gik "all in" og købte 16 finhval bøffer. I går, søndag, ville vi så forkælde os selv med en finhval bøf, men, men, men! Konsistensen er som en god oksebøf, men smagen er lidt i retningen af fisk uden den helt har smagen af det alligevel. Daniel kapitulerede allerede efter første bid og synes at det smagte af kalvelever. Jeg var lidt mere standhaftig og kom igennem godt og vel halvdelen af bøffen. Alt i alt må det siges at finhval ikke står på indkøbslisten lige med det samme, men problemet er at vi stadig har 14 bøffer tilbage i fryseren...

Weekenden startede med brunch lørdag formiddag med Daniels kollegaer, hvor alle funktionær ansatte var inviteret med påhæng. Det var rigtig hyggeligt, og man fik lejlighed til at se hvem var hvem. Jeg hører altid bare et navn, når Daniel taler om arbejdet, og nu kunne jeg få sat ansigt på navnet. Jeg var blevet inviteret op til Anja, som er kone til en af Daniels kollegaer, så der var et kendt ansigt. Ellers var det bare snak hen over bordet og der blev sagt fra starten at der ikke måtte blive talt om arbejde.

Efter brunch skulle vi handle ind og det skulle alle vist, som havde været til brunch, så den dag fik vi hilst på flere end hvis vi gik i Aalborg. Da vi kom hjem fik Daniel meldt os ind i golfklubben, eller det vil sige han fik indmeldingsblanketten med hjem, fordi han ikke kan huske vores adresse. Som han sagde, "det er jo det jeg har dig til". Resten af eftermiddagen tilbragte vi i svømmehallen, som i øvrigt er en super lækker svømmehal.

Søndag morgen lavede vi lækker morgenmad og tilbragte de første timer af formiddagen på sofaen. Efter en MEGET afslappende formiddag, tog vi op til fjeldet og gik en tur. Denne gang gik turen op til Paradissøen, som er den sø, hvor drikkevandet kommer fra. Som altid var Daniel vildt charmerende, laver en kæmper snotter som han spytter ud på søen efterfulgt af ordene "ha ha skatter, du kommer til at drikke min snotter til sommer". Udover denne bemærkning gik turen godt, og vi kom længere op i fjeldet end sidst. Vi gik imellem to fjelde, Lille Malene, som er hvor vi gik sidst, og Store Malene. Her imellem havde sneen hobet sig op, så flere steder gik vi med sne op til over knæet, så efter turen var vores ben og fødder rigtig kolde, så vi skulle hjem og have varmen.

Weekenden sluttede med at jeg lavede Daniels præsentation, en bygningsdelsbeskrivelse, som skulle være klar til næste morgen.

Billeder Vol. 1

Billedet er taget fra flyveren, som vi fløj med fra Sønderstrømfjord til Nuuk.



Vi er kun 4 timer og et kvarter fra Jer derhjemme :)


Air Greenland - Det var den slags fly vi skulle med videre til Nuuk, da landningsbanen i Nuuk ikke er stor nok til større fly.


Her er igen et billede med udsigten fra flyveren.


Endelig ankommet til Nuuk.


De næste billeder i rækken er fra vores nye hjem. Her ses den dejlige store sofa man rigtig kan slænge sig i.


Her er vores køkken, hvor der snart skal steges Finhval bøffer.


Vores dejlige seng med ekstra længde. Dejligt, når nu man er blevet udstyret med så lange ben.


Her er vores badeværelse.


Dette billede er fra vores tur i fjeldet. Billederne gør næsten udsigten til skamme, men det giver dog alligevel et billede af vores tur.


I midten ses en række røde huse. Vi bor i det første til højre, over mod den gule blok. Fra køkkenet kan vi se det fjeld vi går på.


Flere billeder fra turen. På de to første i rækken ses Nuuk varetegn i baggrunden. Det er bjerget som rejser sig i baggrunden på modsatte side af fjorden.





Selvom vejret var godt blæste der alligevel lidt, men bare man holdt kroppen i gang, var kulden ikke noget problem.


Da vi kom hjem trængte vi til lidt varme og hygge. Derfor stod eftermiddagen på varm kakao:-)

Endelig weekend

Der er desværre endnu ikke bid for mig. Ingen job endnu, men jeg søger. Her i ugens løb har jeg snakket med 3 tegnestuer og skal snakke med en på mandag samt et boligselskab. Derudover skal jeg også snakke med en, som har et stort netværk hun kan trække på i forhold til at skaffe mig et job, så jeg skal stadig bruge krydsede fingre fra jer alle. Men nu da det endelig er weekend, kan jeg ikke opsøge nogen, da de alle har fri, og det er faktisk også rart at have fri fra jobsøgningen.

Som tidligere nævnt var Daniel på arbejde lørdag formiddag, så jeg tog bussen ind og hentede ham fra arbejde, da vi havde nogle ting inde i byen vi skulle ordne. Vi skulle have ordnet internet, så vi kan komme på hjemmefra og vi skulle købe tv-pakken, så vi kan se lidt andre kanaler end de grønlandske. Da det var gjort skulle vi finde nogle trekking sko. Vi stod op til solskin og 5 minus grader, men trods kulden ville vi alligevel op i fjeldet. Hjemme fra vores hus har vi udsigten til fjeldene, hvor man står op ski, så vores plan var, at vi ville gå op af pisten, men vi kom ud på nogle lidt andre veje. Det var helt fantastisk flot og vi gik således vi kunne se Nuuks varetegn, som er et bjerg, der rager op på modsatte side af Godthåb fjord. Vi havde pakket os rigtig godt ind, og næsten for godt, for da vi gik, havde jeg det rigtig varmt, men jeg skulle ikke stå stille længe før jeg begyndte at fryse. Efter vi havde fået nydt udsigten og få taget billeder i ca. 1½ gik vi ned til bilen og kørte en tur rundt i Nuuk, før turen gik hjem til varm kakao og afslapning med blogskrivning og læsning under dynen på sofaen. Mmm… dejligt det endelig er weekend.

Selvom vi kun har været her siden tirsdag, møder vi allerede folk inde i byen, som vi hilser på og får en lille høflig snak med. Det er rart og det får næsten en til at føle sig hjemme. Efter vores dag i fjeldet blev vi enige om det var rigtig hyggeligt og sjovt at gå oppe i fjeldet, selvom jeg dog havde en tur på røven L Alt i alt må det bare siges at være rart at det endelig er weekend!!!

Travl første dag

Så kom dagen hvor vi skulle afsted. Klokken var ikke mere end 4:30 d. 18-10-2011 da vi stod op. Det nervepirrende øjeblik kom hvor vi skulle flytte til Grønland. Vi skulle med flyveren fra Aalborg kl. 6:25 til Kastrup, hvorfra turen gik videre til Grønland. Vi havde en mellemlanding i Sønderstrømfjord inden vi kunne komme videre til Nuuk. Da vi kom til Sønderstrømfjord gik man direkte fra flyveren ud i hvad der bedst kan betegnes som en dybfryser!!! KÆFT - det var koldt. Jeg havde skyndt mig ud af flyveren, så jeg kunne tage billeder af Daniel idet han stiger ud af flyveren, men manden tog sig god tid. Så alt i mens snotten i min næse frøs til is, sad han mageligt i den varme flyver, til alle 200 passagere var kommet ud. Men billederne kom i hus :-)

Efter nogle timer i Sønderstrømfjord skulle vi videre med en lille Dash 7 flyver til Nuuk. Udsigten var vildt smuk, men tankerne var hele tiden på at jeg gerne snart ville være i Nuuk. Dagen havde efterhånden været lang og vores rejse havde taget 11 timer. Men til Nuuk kom vi, og vi blev taget imod af Daniels chef, Lars. Han kørte os til vores hotel, hvor vi fik en halv time inden vi skulle mødes på MT Højgaards kontor. Da vi kom op på kontoret henvendte Lars sig straks til mig, hvorpå han spurgte om jeg var klar på en jobsamtale... WHAT THE FUCK!!
1 time i Nuuk og jeg skulle til jobsamtale og hvad værre var, havde vi lige rejst i 12 timer!! Helt uforberedt tog jeg til Qarsoq tegnestue og havde en samtale med Johan, som var direktør på tegnestuen. Der var dog ikke job med det samme, men jeg skulle sende en ansøgning og et CV, så fortsættelse følger...

Efter samtaklen gik jeg tilbage MT Højgaards kontor og fik besked på at vi skulle ud og se hvor vi skulle bo. Det er virkelig et lækkert sted! vi bor lige ud til golfbanen, 5 min kørsel til skipisterne og 10 min gang til svømmehallen. Det bedste er dog udsigten!!! Fjeldene og vandet til den ene side, og byen til den anden.

Dejlig, men travl første dag blev veloverstået med et måltid på sømandshjemmet - Godnat til os :-)

Sommerfugle vs. knuder

Måske skulle jeg lige starte helt fra begyndelsen. Daniel blev kontaktet af en rekrutteringsmand, Per Bang, som ville tilbyde ham job i Grønland. Det skulle dog kun være Daniel, som skulle afsted, og jeg skulle blive i Danmark. Daniel skulle så rejse frem og tilbage mellem Grønland og Danmark, hvor han ville være afsted 8 uger i Grønland og 2 uger i Danmark. Dette blev dog ikke til noget, men Daniel var blevet lidt hooked på Grønland, og så muligheden for at komme hurtig i job. Daniels tanke var så, at vi begge skulle afsted i et år for at få noget på vores CV. Der gik dog ikke længe før han sprang en bombe, som gik ud på at jeg skulle overveje muligheden for at skulle være afsted i 2 år!!!!!

Jeg sagde ja, og onsdag d. 28. september blev en betydningsfuld dag fyldt med sommerfugle i maven, for det var den dag, at vores liv fik en ny drejning. Daniel fik tilbudt job hos MT Højgaard i Nuuk. Vi havde i længere tid, inden denne dag, et ønske om at komme til Grønland, så vi var villige til at skulle afsted. MEN vi havde ikke regnet med at det skulle være 14 dage senere. Det var lige præcis der, knuderne begyndte at sno sig i maven.

Nu er det så ved at være 14 dage senere og vi er på nippet til at skulle afsted. (Igen sommerfugle) Den sidste uges tid er gået med at sige på gensyn med familie og venner. Det er dog med blandede følelser at skulle afsted. Når jeg bliver spurgt, om ikke jeg glæder mig til at skulle afsted, siger jeg selvfølgelig ja uden at tøve. Men når alt kommer til alt, aner jeg jo ikke hvad jeg glæder mig til, for jeg ved ikke hvad det er, jeg kommer op til. Min situation er den, at jeg skal finde job, da det kun er Daniel, som allerede har job. Næsten alle vi taler med, siger at det ikke bliver noget problem for mig at finde et job, og det glæder mig, men som alt andet i livet er der ingen garantier. Der er ingen, på nuværende tidspunkt, der ved hvornår jeg får job. Puha... Knuderne tager deres indtog i min mave igen. Uanset hvad, skal jeg selv tro på det, og det gør jeg bestemt. Så første mission på min vej, er at finde et job.

Der er en masse ting der er usikre i forhold til denne rejse, men én ting jeg ikke tvivler på, er at det bliver en oplevelse og der ingen anden person end Daniel jeg hellere ville dele den med!
I min mave er der både sommerfugle og knuder, men jeg er lige ved at tro sommerfuglene har overtaget :-)