onsdag den 19. oktober 2011

Travl første dag

Så kom dagen hvor vi skulle afsted. Klokken var ikke mere end 4:30 d. 18-10-2011 da vi stod op. Det nervepirrende øjeblik kom hvor vi skulle flytte til Grønland. Vi skulle med flyveren fra Aalborg kl. 6:25 til Kastrup, hvorfra turen gik videre til Grønland. Vi havde en mellemlanding i Sønderstrømfjord inden vi kunne komme videre til Nuuk. Da vi kom til Sønderstrømfjord gik man direkte fra flyveren ud i hvad der bedst kan betegnes som en dybfryser!!! KÆFT - det var koldt. Jeg havde skyndt mig ud af flyveren, så jeg kunne tage billeder af Daniel idet han stiger ud af flyveren, men manden tog sig god tid. Så alt i mens snotten i min næse frøs til is, sad han mageligt i den varme flyver, til alle 200 passagere var kommet ud. Men billederne kom i hus :-)

Efter nogle timer i Sønderstrømfjord skulle vi videre med en lille Dash 7 flyver til Nuuk. Udsigten var vildt smuk, men tankerne var hele tiden på at jeg gerne snart ville være i Nuuk. Dagen havde efterhånden været lang og vores rejse havde taget 11 timer. Men til Nuuk kom vi, og vi blev taget imod af Daniels chef, Lars. Han kørte os til vores hotel, hvor vi fik en halv time inden vi skulle mødes på MT Højgaards kontor. Da vi kom op på kontoret henvendte Lars sig straks til mig, hvorpå han spurgte om jeg var klar på en jobsamtale... WHAT THE FUCK!!
1 time i Nuuk og jeg skulle til jobsamtale og hvad værre var, havde vi lige rejst i 12 timer!! Helt uforberedt tog jeg til Qarsoq tegnestue og havde en samtale med Johan, som var direktør på tegnestuen. Der var dog ikke job med det samme, men jeg skulle sende en ansøgning og et CV, så fortsættelse følger...

Efter samtaklen gik jeg tilbage MT Højgaards kontor og fik besked på at vi skulle ud og se hvor vi skulle bo. Det er virkelig et lækkert sted! vi bor lige ud til golfbanen, 5 min kørsel til skipisterne og 10 min gang til svømmehallen. Det bedste er dog udsigten!!! Fjeldene og vandet til den ene side, og byen til den anden.

Dejlig, men travl første dag blev veloverstået med et måltid på sømandshjemmet - Godnat til os :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar