Så kom jeg sgu i gang med at arbejde!!! Jeg har startet mit eget firma - MEO, latin for "mit firma". Min første kunde er et firma, som laver bygningensundersøgelser. De tager ud og laver prøver, som eftervise eventuelle skimmelsvampe.
Det hele startede en lørdag, hvor vi skulle til salsa-aften. Jeg kom i snak med en af instruktørerne, som præsenterede mig for den lokale dyrelæge, Pia. Hun havde hendes mand med, Kasper, som blev interesseret, da han hørte jeg var uddannet bygningskonstruktør. Han havde nemlig firmaet Iglotjek. Han gav mig hans telefonnummer, og bad mig kontakte ham om mandagen, hvis jeg var interesseret i at arbejde for ham.
Jeg kontaktede ham om mandagen og kom ned til en samtale. Vi blev enige om at han skulle tale med hans partner og kontakte om onsdagen. Det blev dog ikke til onsdag, men allerede dagen efter. Vi blev hurtige enige om at indgå et samarbejde, og siden da har jeg haft arbejde.
Ikke nok med at jeg fik arbejde, fik jeg også et opkald fra kommunen om en samtale. Jeg tog ned og talte med lederen af afdelingen og her fortalte han om hvad de søgte af medarbejdere. Det var projektledere med projekter til mellem 100 - 150 mio. kr.!! Hmm.. det var ikke lige mig. MEN til januar vil der blive slået en stilling op, som stadig er som projektleder, men projekter til mindre beløb. Det vil være projekter til ½-1 mio. kr. Det er lidt mere mig, og jeg overvejer at søge stillingen.
Lige for at toppe kransekagen fik jeg i fredags en mail fra et arkitektfirma, som jeg 2 uger tidligere havde sendt en uopfordret ansøgning, om at de gerne vil have mig til samtale. Mandag kl. 15 skal jeg så til samtale hos dem. Det bliver meget spændende og høre hvad de kan tilbyde mig, for det kunne være et potentiel drømmejob!!
Der sker så meget lige nu på jobfronten, og jeg er meget spændt på jobsamtalen på mandag. Lige nu er jeg lidt i tvivl om hvad jeg vil, men det skal jeg nok finde ud af. Det bedste er, at jeg har job og endelig kan få lidt penge på kontoen og indhold i hverdagen.
Det der salsa-aften vil vi gerne se nogle billeder af! ;-)
SvarSletJeg vil rigtig gerne vise billederne, men jeg vil meget gerne beholde min kæreste, så jeg tror det er bedst hvis jeg holder billederne (samt filmen) væk fra det offentlige forum :)
SletPjat, få den film lagt ud straks! Jeg trænger til et godt grin :-)
SvarSlet