lørdag den 11. februar 2012

7 gode grunde

Nu da vinteren har været på sit højeste i Danmark, er der sikkert mange, som lader tankerne flyve til de varmere himmelstrøg, og allerede nu tænker på hvor sommerferien skal tilbringes. Så var det jeg tænkte, at jeg gerne ville slå et slag for Grønland, som sommerferie destination. Allerede nu, er der sikkert flere som tænker, at dette er en umulig opgave, men jeg vil nu alligevel gerne opfordre jer til at læse videre.

#o1. SKILIFTEN

Ja, indrømmet - skiliften har jo ikke åben i sommerperioden, men hvis man vælger at lægge ferien i maj, først juni måned, er der stadig en reel chance for at komme på pisten. Vi var på pisten i lørdags,og det var slet slet ikke så dårligt. Et endagskort til liften koster kun 170 kr. og med i prisen er den skønneste udsigt over byen. I pauserne kan man nyde kage og kakao fra varmestuen og frokosten kan nydes 2 min kørsel fra pisterne, hjemme hos os.
Periode: Januar - primo juni

#02. HUNDESLÆDE
Hvem siger Grønland uden også at nævne hundeslædeture? Hundeslædeture foregår dog ikke syd for Polarcirklen og dermed er man nødsaget til at rejse fra Nuuk for at få denne oplevelse. Der er flere muligheder for hundeslædeture, men når man alligevel er i Kangerlussuaq (Sønder strøm), da det er der flyveren fra København lander og man skal videre derfra med en lille flyver til Nuuk, kan man lige så godt tage på hundeslædetur. Udover hundeslædeturen, har Kangerlussuaq ikke det store at byde på, så hvis man har 3-4 timers ventetid i lufthavnen, kan man jo udnytte timerne. Prisen for turen afhænger af tiden. En 2 timers tur koster 995,- mens en 4 timers tur koster 1425,-
Periode: Januar - april

#03. SCOREGARANTI
Dette punkt henvender sig mest til det kvindelige køn. Om man er i forhold og kun har brug for opmærksomheden eller single og er på udkig efter en grønlænder, er Nuuks natteliv rigtig godt. Bare fordi man er dansker, er man ikke automatisk populær, og det er heller ikke alle steder man kan gå hen og regne med at få gevinst. Hvis man går ind på Kristinemut, eller Mutten i daglig tale, er man ret sikker på gevinst. Det skal dog siges, at det er ikke er 1. klasses grønlændere man kan støve op. Men med alkohol i blodet er opmærksomhed vel opmærksomhed og en scoring en scoring ;-)
Periode: Hele året

#04. SEJLTURE
Nuuk er så godt som omringet af vand, og det kan man jo lige så godt udnytte. Vejnettet er ikke udbygget særlig godt og man kan kun køre 100 km hvis man kører i ring. Derfor er en sejltur eneste mulighed for at komme længere væk end 20 km - hvis man selvfølgelig ikke lige flyver. Men en sejltur er heller ikke så dårlig. Man kan fiske med fangstgaranti, se hvaler og nyde den pragtfulde natur. For at komme til at opleve sejlture kan man leje en både eller købe sig en plads på en båd, eller man kan håbe at vi har skaffet mulighed for at låne en båd.
Periode: Febuar - november

#05. SNESCOOTER
Ja, det er da helt klart noget der skal prøves. Et vidunder af en snescooter kan lejes for den nette sum 1200,- for en dag. Umiddelbart kan det lyde meget dyrt, men helt ærligt, DET SKAL DA PRØVES!!
Periode: December - maj

#06. ØL
Øl er dyrt. Rigtig dyrt, men det kommer i en form, som er helt speciel. Jeg vil lade billedet tale for sig selv.

Periode: Øl-tid altid

#07. OS
Dette punkt er og bliver det vigtigste. Egentlig vil jeg lade dette punkt tale for sig selv og ikke kommentere det yderligere
Periode: Altid



Med denne lille appetitvækker vil jeg lade jer drømme om jeres fremtidige tur til Grønland og lade tanken om sydens sol falde ned i glemslen :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar